(146)

Tabita

lydbog & e-bog


Iben Mondrups gennembrudsroman, som fik en helt fantastisk modtagelse og siden er læst og lyttet til af et stort begejstret publikum.

”En af årets allerbedste romaner – hvis ikke den bedste” – 6 stjerner i Jyllands-Posten.

”Forbandet god litteratur.” – 5 stjerner i Berlingske

”Tabitas fortælling (…) kalder på en fortsættelse.” – 5 stjerner i Børsen

Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark.

Iben Mondrup skildrer klart og klogt livet i en familie, hvor børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.


Fortæller: Iben Mondrup
Varighed:

4.3

146 vurderinger

Karina

22.10.2023

En fortælling som er så frygtelig og med så store svigt, at det er svært at være vidne til. Et svigt som dog må italesættes, da det angiveligt er forgået i tidligere tider. En misforstået “god gerning” som ender ud i et alt ødelæggende svigt! Bogen er velskrevet og vel oplæst og historien må aldrig glemmes!

Camilla

23.4.2023

Fantastisk bog. Og sørgelig. Man sidder hele tiden og håber det bliver bedre for Tabita.

Anita

6.1.2023

Fantastisk skrevet og oplæst ... Men hvor er det dog en trist skæbne for de grønlandske børn .. Min fantasi rakte ikke til at tænke voksne mennesker kan opføre sig sådan ! En bog alle bør læse/lytte