(0)

FAVN: – overgangstekster

e-bog


En bog om at stå omtrent midt i livet og se – afmægtigt, kærligt, hidsigt – at barnet bevæger sig væk, mens døden træder et lille skridt nærmere. Favn er også en fortælling om identitet i forhold til udseende, arbejde, overgangsalder, parforhold og meget andet, men mest i forhold til moderskabet. Moderskabet, som vi hører så meget om, hvad angår småbørn og førstegangsfødende, men som fortsætter hele livet. Og som strammer særligt, når det er svært at give slip.

I Favn undersøger Kristina Holgersen det nærmest forkætrede begreb 'empty nest' og de komplekse følelser af frustration, vrede og afmagt i overgangen fortalt fra den voksne kvindes perspektiv.

De fleste modne forældre vil kunne spejle sig i Kristina Holgersens tekster, som med kærlighed, humor og alvor sætter ord på den følelse af forladthed, der kan opstå, når børnene pludselig tager afstand fra forældrene.