(27)

Catch and Kill: Sex, løgne og magtens beskyttelse af Harvey Weinstein og andre seksualforbrydere

lydbog & e-bog


‘Catch and kill’ er strøget til tops på New York Times’ bestsellerliste. I en hæsblæsende beretning om overgreb, magtmisbrug og spionage optrevler undersøgende journalist Ronan Farrow en sammensværgelse af forbrydere og magtfulde interesser, der uden skrupler og for enhver pris har haft ét mål: at skjule sandheden. Farrow fik gennem sit pulitzerprisvindende arbejde sammen med andre journalister afsløret sammensværgelsen, og hovedmanden bag, filmmanden Harvey Weinstein, er netop blevet idømt 23 års fængsel. Dette er den sande historie om afdækningen – og den overgår selv den uhyggeligste thriller.

I 2017 blev Ronan Farrow ledt på sporet af en historie, man kun hviskede om: En af Hollywoods mest magtfulde filmproducenter begik gentagne seksuelle overgreb, men blev beskyttet af frygt, ubegrænsede økonomiske midler og en sammensværgelse af tavshed. Da Farrow nærmede sig sandheden, tog en hemmelig afpresning rettet mod ham fart: Lyssky operatører – fra landets dyreste advokater til elitespioner med en baggrund i Mossad – truede hans karriere, fulgte hver af hans bevægelser og gjorde brug af en historie om misbrug i Farrows egen familie.

Alt imens stod Farrow og hans tilrettelægger over for en grad af modstand, som de ikke kunne forklare. Og et spor af ledetråde afslørede korruption og mørklægninger fra Hollywood til Washington og videre dybt ind i medieverdenen.


Fortæller: Pernille Lyneborg
Varighed:

4.3

27 vurderinger

Lord

8.8.2021

En utroligt spændende og tankevækkende bog. Læses nærmest så meget som en krimi/spiondrama, at det næsten er ufatteligt at det faktisk er en virkelig skildring af de realiteter Ronan Farrow oplevede i sit arbejde på at afdække Harvey Weinsteins forbrydelser. Kan klart anbefales.