For meget politik, selv om han (forfatteren)har ret i meget af det han skriver, er der for lidt "Hamilton".

En hyggelig historie, en dejlig oplæser.

Jeg kunne faktisk godt lide den. Når jeg lyder overrasket, skyldes det, at 1eren ikke var heeelt så spændende. Men nu har jeg vænnet mig til stilen i denne nye serie, altså at “gammelmands kvababbelser” (eller hvad man nu skal kalde det), fylder en hel del - og faktisk i den overvejende del er ganske charmerende, når man har vænnet sig til det. Et punkt: det ærgrer mig, at hele den uudtalte problemstilling omkring, at Ponti vælger at forfølge retfærdigheden for den uskyldigt dømte “massemorder/trillebøre-bankrøver”, som op1 og Carl Hamilton havde sat op som syndebukken for deres operation marbella, ikke rigtig bliver håndteret. Faktisk får den uenighed kun 3-4 minutters opmærksomhed allersidst i bogen og er egentlig bare en sidebemærkning. Det virker ret utænkeligt, at Carl Hamilton ikke skulle have mere at sige til sin mangeårige ven Ponti end “om vi kunne undgå visse skriverier næste gang” efter, at Ponti potentielt har peget pilen direkte mod Hamilton som massemorderen på gangsterne i vekselfirmaet. At han ikke liiiige havde en kommentar eller ordveksling i den forbindelse var lidt tamt.