(12)

Kvart i sex - Bliv en god elsker

lydbog


Hvad er god sex? Hvad er dårlig sex? Det kan du blive klogere på, når Amanda Lagoni og Asgerbo skal sætte ord på, hvad der egentlig gør dig til en god elsker. For der er mange måder at være en god elsker på. Og mest af alt handler det vist om nærvær. Så som det sidste afsnit i 2. sæson af Kvart i Sex inviteres du til at komme helt og fuldt tilstede i dit sexliv på bare et kvarter af Kvart i Sex.

‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. Du kan forvente kort og kontant snak om det vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det (og især det), der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo, begge uddannede og praktiserende sexologer, deler ud af deres viden og praksiserfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Og alt det på bare et kvarter!

Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.

Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne, og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.