Film og bog ender noget forskelligt.

En fortælling om sociopat og narcissist, som lider under store illusioner og stadigvæk prøver at afdæmonisere sin destruktiv adfærd med at spille martyr gennem sine bøger om Grønland. Jeg har været til aften med forfatteren i Sana i Nuuk med min dengang grønlandsk kæreste, som er en psykolog. Det var over 10 år siden. Har ikke læst ham dengang, da han virkede uautentisk, men efter jeg lyttede til lydbogen efter alle de år hvor jeg også boede i Grønland i flere foreskellige byer har jeg desværre samme mening. Det lyder som om at manden lider ikke kun af hans far-trauma som i øvrigt har ret om ikke lærte grænser, men at vedkommende har faktisk tilhørigheds trauma også. Det prøver han at fikse ved at udnytte andre og skjule sig bag sine kollegaer, kvinder og børn (pligter) samt at hans adrenalin afhængighed er mest ukreativ og typisk for narcissister (sex og alkohol). Var det ikke noget som det første at han nævnte glæden over egen diller..gennem sin fars ord selvfølgelig. Trist at Grønland til dags dato tager imod og desværre kan rumme disse uhyrlige monster fra vesten, som bliver endda respekteret mens de fortærer og traumatiserer landet videre med stor succes. Hans arbejdsindsats virker hyklerisk, når manden åbenlyst trives i destruktivt miljø og er højtfungerende i barske situationer, hvor han vist altid “redder” nogen. Som altid er det bare synd for grønlæner at de ovenikøbet bliver tvunget at slæbe og tilegne dem udefra kommende traumer, som har intet at gøre med deres kultur og adfærd, men desværre altid beskyldt for og grov misbrugt alligevel.

Virkelig god, og spændende hele vejen gennem bogen.