(319)

Et spørgsmål om penge

lydbog & e-bog


Endnu en tip-top-krimi fra Grues hånd.

Weekendavisen

En hovedrig playboy findes knivdræbt i en ejendom, der er ved at blive renoveret. Det viser sig hurtigt, at morderen skal findes i den snævre kreds, der har nøgle til byggepladsen – fra håndværkerne til den dødes direktørkolleger. Flere har haft særdeles gode grunde til at slå Peter Münster-Smith ihjel, og efterforskningen giver såvel politiet som Dan Sommerdahl indblik i en verden fyldt med kokain, dyre ure og smukke kvinder. ET SPØRGSMÅL OM PENGE er femte selvstændige bind i serien om Dan Sommerdahl.

Anna Grues anmelderroste krimiserie har solgt mere end 800.000 eksemplarer og er inspirationen bag TV 2-serien Sommerdahl. Bøgerne følger den skaldede reklamedirektør og amatørdetektiv Dan Sommerdahl, der ikke kan holde sig fra mysterierne i den hyggelige provinsby Christianssund, selv om politimanden Flemming Torp gør alt for at holde ham væk.

Anna Grue (f. 1957) er en af Danmarks mest læste forfattere. Hun debuterede i 2005 med spændingsromanen Noget for noget, der indbragte hende Det Danske Kriminalakademis debutantpris. Året efter fulgte Det taler vi ikke om, og i 2007 udkom første bind i Dan Sommerdahl-serien. Derudover tæller Anna Grues forfatterskab novellesamlingen De andre, romanerne Italiensvej og De voksnes rækker samt krimiserien med amatørdetektiven Anne-Maj Mortensen.


Fortæller: Githa Lehrmann
Varighed:

4.3

319 vurderinger

Pia

16.10.2023

God og spændende. Rigtig fin oplæsning. Men hvor er der mange gange hvor der bliver person/navneforvekslet i bogen. Det “forstyrrer” lidt, selvom man selvfølgelig godt kan regne ud at der mentes en anden.

Siri

18.7.2023

Ok bog,men synes ikke den var så god som de tidligere bøger i serien. Var mer langtrukken synes jeg personligt.😊

Anonym

21.6.2023

Pragtfuld